Nordtur 2025

Velkommen til Bossanovas Nordtur 2025 til Hemsedal

To skiløbere står på toppen af en piste og nyder udsigten

December er traditionen tro lig med en lang skiweekend på de norske pister sammen med gamle og nye skivenner i Bossanova. Det er turen for alle – børn, voksne, nybegyndere og øvede. Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på.

Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. 3 dages liftkort og skiundervisning er inklusiv i prisen.

Turen foregår fra den 5. – 7. december 2025

Der er i år er mulighed for at bo i lejligheder eller hytter. Lejlighederne er på SkiStar Lodge Alpin ved skicenter og hytterne på Veslestølen oppe i terrænet. Turen er arrangeret som bus eller kør-selv. Ekstra overnatninger og liftkort kan tilkøbes. Bemærk – lifterne åbner først fredag (sæsonstart)
Forplejning står man traditionen tro selv for. Indkøb koordineres hjemmefra. Indkøbte varer bliver transporteret med i bussen eller biler. Der er muligheder for indkøb ved skicenter.
Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. 3 dages liftkort og skiundervisning er inklusiv i prisen.

Lejlighederne på SkiStar Lodge Alpin

Det er ca. 12 personers lejligheder i to plan med super beliggenhed ved skicenteret, tæt på skiudlejning og butikker. Ski-in-ski-out fra fredag morgen til søndag eftermiddag. Der er mulighed for ankomst (tjek-ind) fra torsdag 4.december kl.17 og tjek-ud mandag 8.december kl.11. Slut rengøring og sengelinned er inkl. i prisen.

Hytterne på Veslestølen

Det er ca. 12 personers hytter i to plan, og ligger lige ved pisten, Ski-in-ski-out fra fredag morgen til søndag eftermiddag. Der er mulighed for ankomst (tjek-ind) fra torsdag 4. december kl. 17, og tjek-ud søndag aften 7. december. Slut rengøring er inkl. i prisen. Sengelinned skal i selv medbringe. Bemærk – bussen kører kun til SkiStar Lodge.

Skiområdet i Hemsedal

Området er Norges næststørste og byder på skiløb, der henvender sig til alle niveauer. Børneområdet ligger i bunden af skiområdet lige udenfor SkiStar Lodge Alpin. Her er alt tilpasset til børn og begyndere med knaplifte, transportbånd og nemme skiløjper. Da vi ankommer ved sæsonstart, kan vi ikke forvente, at alle pister og lifter er åbne.

Se liftkort i stort format her: www.skistar.com

Transport

Transport kan vælges som bustransport eller kør-selv. I år har vi skiftet busselskab til Skørring Turistbusser. Der er 54 pladser i bussen, hvor alle sæder vender fremad. Der er seating i bussen, så i kan sidde sammen med familie og venner. Bussen afgår fra Herlev station torsdag den 4. december kl.18:00, og ankommer til Hemsedal tidligt fredag morgen. Bussen kører fra Hemsedal søndag 7.december kl.18:30, og er retur på Herlev station ca. kl. 6.00 mandag morgen 8. december.

Undervisning

Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på. Der er 3×3 timers skiundervisning inklusiv i prisen. Børn skal være fyldt 6 år for at kunne deltage i undervisningen. Undervisningen starter fredag eftermiddag. Lørdag og søndag er der skiundervisning om formiddagen. Der kan bookes norsk skiskole fra 3 år.

Der kan bookes norsk skiskole fra 3 år. Se mere på skistar.com/no/hemsedal

Afterski

Normalt vil der være afterski fredag og/eller lørdag – for børn og voksne. Det foregår i en af lejlighederne eller på cafe i Skicenter. Information følger senere.

Priser 2025

Turen er en pakkerejse, og prisen er angivet pr. deltager og dækker valgt transportform, liftkort i tre dage, i 3 x 3 dages undervisning og indkvartering i 14 personers lejligheder inkl. slut rengøring og sengelinned. Ekstra overnatning og liftkort kan tilkøbes.

Med busKør-selv
Voksen (18–64 år)kr. 4.000,-kr. 2.800,-
Børn/Unge/Senior (7–17 år og over 65)kr. 3.700,-kr. 2.500,-
Børn (3-6 år)Specialpris
Børn under 2 år, som ikke skal have egen plads i hytte el. busGratisGratis
TilkøbPris
Indkvartering ekstra døgnkr. 1.800,-
Liftkort ekstra dagkr. 300,-

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding og betaling er 31.oktober 2025. Hvis der ikke er tilmeldinger nok på denne dato, aflyser vi og betaler indbetalte beløb tilbage.

For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2025/2026. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere på vores hjemmeside, om skiklubben, og hvordan du indmelder dig.

Du tilmelder dig turen ved at sende en e-mail til kasper@bossanova.dk og samtidig indbetale det fulde beløb for turen på klubbens Nordturs-konto Reg nr.: 6610, Konto nr.: 2836244 (Husk at angive navn ved indbetaling).

I e-mailen skal du for gruppen angive:

  • Indkvartering lejlighed eller Hytte
  • Ønsker til indkvartering – hvem du gerne vil bo sammen med 
  • Transportform (bus eller kør-selv)

Og for hver deltager:

  • Navn
  • Alder på børn, unge og seniorer, men gerne på alle deltagere (for optimal holdsammensætning)
  • E-mail og telefonnummer
  • Antal klubture med undervisning
  • Skiniveau 1-6:
    1. Begynder – ingen erfaring på slalomski
    2. Letøvet – står uden problemer på blå piste
    3. Øvet – kan svinge med parallelle ski
    4. Meget øvet – står sikkert på alle piste i godt føre.
    5. Ekspert – står sikkert overalt på bjerget.
    6. Instruktør – BSI/PSI/ET

OBS – Du er først sikret en plads på turen, når vi har alle ovenstående oplysninger, har registreret din indbetaling, og du har modtaget en bekræftelse på dette pr. mail.

Skileje

Skileje kan bestilles via Hemsedals hjemmeside:

Normalt får vi 20% – rabatkode følger. Skiudlejning ligger i Skicenter.

Forsikring

Vær opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaler indbetalte beløb ved afbud efter 31. oktober. Afbestillingsforsikring skal bestilles hos dit eget forsikringsselskab. Bossanova dækker ikke omkostninger ifbm. forsinkelser og relaterede følger.

Læs om vores forsikring gennem dansk skiforbund:

Praktisk information

Primo november modtager du mere praktisk information om turen, lejlighedsfordeling, skileje og after-ski.

Turen er arrangeret af skiklub Bossanova, og er en non-profit pakkerejse til kostpris for klubbens medlemmer. Vi er ikke et rejseselskab, men et klub- og rejsefællesskab for alle interesserede. Bossanovas arrangører er selv med på turen som deltagere. Vi vil selvfølgelig være behjælpelige med gode råd og vejledning under turen. Alle henvendelse vedr. lejligheder og liftkort i receptionen på SkiStar Lodge Alpin.

Har du yderligere spørgsmål til turen, kontakt os endelig.

Michael Vihlmann Jensen: E-mail: michael@bossanova.dk, mobil: +45 23 61 62 20

Kasper Leonhardt: E-mail: kasper@bossanova.dk mobil: +45 24 24 06 53


Vi glæder os til at se jer på årets Nordtur.

Michael og Kasper