Den første weekend i december er traditionen tro lig med en lang skiweekend på de norske pister sammen med gamle og nye skivenner i Bossanova.
Turen foregår fra den 28. november til den 2. december 2019.
Igen i år har vi lejet hytter på Veslestølen i Hemsedal, så vi kan ski-in-ski-out fra fredag morgen til søndag eftermiddag.
Nedenfor kan du læse mere om transport, indkvartering, undervisning, tilmelding og priser.
Transport
Du kan vælge mellem transport med luksus-hvilebus eller kør-selv.
Bussen afgår fra Herlev station (P-plads ved Aldi) torsdag den 28. november kl.18.30, og er retur mandag den 2. december om morgenen ca. kl. 6.00. Der er 44 pladser i bussen.
Hemsedal er også en god kør-selv destination med en fornuftig afstand fra Danmark og gode vejforhold. Der er mulighed for ankomst fra torsdag kl. 17 og afrejse mandag formiddag. Det er inkluderet i prisen. Det er også muligt at ankomme allerede onsdag aften. Prisen for en ekstra overnatning er 1.400 kr. pr. hytte.
I år kan vi tilbyde 30 kør-selv pladser. Hvis bussen er fyldt, udvider vi med flere kør-selv pladser efter behov, så alle kan komme med.
Indkvartering og forplejning – ski in ski out
Indkvarteringen finder sted i 12-personers hytter på Veslestølen. Hytterne ligger lige ved pisten, så man kan klikke skiene på ved døren og køre på ski hjem igen.
Forplejning står man traditionen tro selv for i hytterne (mere info herom, når turen nærmer sig). Indkøbte varer bliver transporteret med i bussen.
Undervisning og afterski
Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. Begyndere er som altid meget velkomne og Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på. Der er 3×3 timers skiundervisning inklusiv i prisen. Børn skal være fyldt 6 år for at kunne deltage i undervisningen.
Bossanovas Nordtur er kendt for at være en familietur, og der er som sædvanlig separate hold for børn og unge under 16 år. Der gives ikke rabat for fravalgt undervisning. Der er ikke undervisning for snow board eller langrend.
Undervisningen starter fredag eftermiddag, og når mørket falder på mødes vi til afterski for henholdvis børn og voksne. Lørdag og søndag er der skiundervisning om formiddagen. Lørdag aften mødes alle til fælles afterski.
Priser 2019
Turens pris er angivet pr. deltager og dækker: Valgt transportform, liftkort i tre dage, indkvartering i 12 personers hytte inkl. slutrengøring samt undervisning i 3 x 3 timer.
Prisen for at deltage er
Deltagere |
Transport |
|
Med bus |
Kør-selv |
|
Voksen (over 16 år) |
kr. 3.000,- |
kr. 2.050,- |
Børn (7-15 år) |
kr. 2.750,- |
kr. 1.800,- |
Børn (2-6 år) |
kr. 1.600,- |
kr. 700,- |
Børn under 2 år, som |
Gratis |
Gratis |
OBS – Prisen gælder, hvis man tilmelder sig (og betaler) inden 11. oktober. Der tillægges gebyr på 200 kr. ved senere tilmelding.
Skileje
I skal selv bestille ski via Hemsedals hjemmeside. I kan få 20 pct. rabat på skileje, hvis I bestiller inden 8. november.
Du kan bestille her: https://www.skistar.com/da/online-booking/Rental?r=4&p=20181116&du=0
Bemærk – udlejningsski skal hentes/afleveres i skiudlejning ved bund af pister/lifter. Vi bor oppe på bjerget, så i skal ned og hente/aflevere ski efter ankomst/afgang til/fra hytter. Der kører ski-busser, men ikke særlig regelmæssigt så tidlig på sæsonen. Vi vil derfor prøve at koordinere fælles kørsel med ”kør selv” biler og/eller taxier.
Tilmelding
For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2019/2020. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om hvordan du bliver det
Du tilmelder dig turen ved at maile til michael@bossanova.dk og samtidig indbetale det fulde beløb for turen på klubbens Nordturs-konto Reg nr.: 6610, Konto nr.: 2836244. (Husk at angive navn ved indbetaling).
I mailen skal du angive
- Navn på deltager(e)
- Alder (på børn)
- E-mail og telefonnummer (telefon nr. børn på skiskole)
- Transportform (bus eller kør-selv)
- Eventuelle ønsker til indkvartering/hvem du gerne vil bo med
- Antal uger på ski heraf antal uger med undervisning. Evt. kort beskrivelse af jeres niveau.
- Antal personer vi skal koordinere kørsel til/fra skiudlejning ved ankomst/afgang.
OBS – Du er først sikret en plads på turen, når vi har registreret din indbetaling og du har modtaget en bekræftelse på dette pr. mail.
Du skal desuden være opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaler turens pris ved eventuelt afbud. Afbestillingsforsikring skal du bestille hos dit eget forsikringsselskab. Skulle det ske, at du må melde afbud, anbefaler vi dog at du kontakter arrangørerne hurtigst muligt, da det kan være at der er deltagere på venteliste.
Primo november modtager du praktisk information om turen, hytteinddeling mv. Derudover skal spørgsmål til turen skal rettes direkte til arrangørerne, som i år er:
Michael Vihlmann Jensen. E-mail: michael@bossanova.dk, mobil: +45 23 61 62 20
Du kan læse mere om Hemsedal på: http://www.skistar.com/hemsedal/
Børnepasning
Børn i alle størrelser er meget velkomne på Nordturen også de helt små. Vi opfordrer til at man finder sammen om pasning, men alternativt er der tryg og god pasning i “Revehiet” i bunden af området.
Se mere på http://www.skistar.com/no/Hemsedal/Om-Hemsedal/Barnas-Hemsedal/Barnepass/
Der kan bookes norsk skiskole fra 3 år. Se mere på skistar.com/no/hemsedal
Det er muligt at leje babysenge og babystole i Hemsedal Servicecenter. Kontakt evt. arrangørerne, så sørger vi for, at det står klar i hytten ved ankomst.
Vi glæder os til at se jer til endnu et brag af en Nordtur!!!