Sydtur, januar 2021

Kære Bossa’er uge 2 til Val Thorens 2021

Klubbens tidlige syd tur i uge 2 går denne gang til Val Thorens, Frankrig!

Val Thorens behøver vel ikke nogen Introduktion… Det er skiområdet over alle skiområder.

Val T. har skiløb for enhver smag, begynder område omkring Val T, hyggelige skovpister, stejle pukkelpister og mulighed for udflugter i det 600km store område: de 3 dale. Derudover byder Val T. på masser af off-piste.

Konceptet er, som det plejer, uden koncept. Turen er løst organiseret uden formelt program og undervisning. Vi aftaler aften inden eller om morgenen ved en opsamling foran hotellet inden vi går til lift, om hvem, hvor og hvornår der køres, så alle er med. Der kan hjælpes med at arrangere skiundervisning, off-piste guide mv, hvis nogen har lyst.

Vi rejser med Nortlander og vi skal bo på deres klub hotel Bel Horizon. Hotellet ligger sydvendt lige ved pisten med ski-in ski-out med god atmosfære og skandinavisk personale. Maden er i top og der er en hyggelig bar/lounge. Der er både dbl og twin rum (enkelt senge), eget badeværelse og sydvendt balkon.

Vigtige datoer

Seneste tilmelding med depositum 30.09.2020. Depositum er på 1500 kr.

Meld dig roligt til nu, der er fri afbestilling til 30.09.2020.

Restbetaling senest den 10.11.2020.

Afrejse fra Kastrup kl. 17:20 lørdag den 09.01.2020.

Hjemrejse fra Grenoble kl. 14:25 lørdag den 16.01.2020.

Der tilbydes 1 pris: 7799 kr.
Tomsengstillæg: 2500 kr.

Prisen indeholder

  • Fly t/r København – ???
  • Transfer t/r Val Thorens (? timer).
  • Ophold i delt dobbeltværelse på Hotel Bel Horizon.
  • Morgenmadsbuffet og tre-retters menu alle dage.
  • 6-dages liftkort til hele ”de 3 dale” området.

Tillæg

Udvidet liftkort til 7 dage: 370 kr.
Skitransport med fly: 449 kr.
Der vil være mulighed for at leje ski gennem Nortlander.

Forudsætning

Turen anbefales ikke til nybegyndere, med mindre, der er en ledsager/support med.

Der er et begrænset antal pladser reserveret (26 pladser), så det er efter først til mølle princip.

Deltagere skal være medlem af Bossanova skiklub og have betalt kontingent for sæsonen 2020/2021.

Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om, hvordan du bliver det på hjemmesiden https://bossanova.dk

Tilmelding/betaling

Tilmelding sker ved at sende en mail til Hanne@bossanova.dk med fulde navn (iht pas), fødselsdato/år, adresse, e-mail, tlf, og hvem der ønskes, at dele værelse med, par får dbl. og singler twins, hvis det kan gå op.

Noter venligst ønske om ski transport, udvidelse af liftkort, senior rabat (65+) mm.

Depositum 1500 kr. indbetales på 6610 – 0002836236, skriv venligst tydeligt uge 2 på indbetaling.

Forsikring

Hjemrejse/ulykkesforsikring er dækket af dit medlemskab af Bossanova Skiklub under Dansk Skiforbund og Danmarks Idrætsforbund. Se www.idraettensforsikringer.dk for forsikringsbetingelserne. Kontakt Tryg eller DIF for at høre nærmere. Afbestillingsforsikring kan du bestille hos dit eget forsikringsselskab eller hos rejsebureauet.

Corona

Vi følger udviklingen på Covid-19 inden skisæsonen starter, men skulle der ske noget igen med at destinationens status ændres til ”orange”, vil du få alle pengene retur (medmindre, du selv afbestiller, naturligvis).

Rejsevejledninger og din pakkerejses sikkerhed jvf Nortlander

Udenrigsministeriet har ændret deres rejsevejledninger til Frankrig, Østrig og Italien til »gul«. Det betyder for dig, at skulle din destination gå i »orange« igen 14 dage før afrejsetidspunktet, vil du få alle pengene retur.

Det vil sige, hvis landet I skal rejse til, pludselig skulle blive lukket ned på grund af smitte, vil I få alle pengene tilbage.

Dine penge er altså sikre takket være pakkerejselovgivningen og vores medlemskab af den danske Rejsegarantifond.

Grundlæggende er der to mulige scenarier, enten kommer du afsted på ski, eller også får du pengene retur (medmindre, du selv vælger at aflyse din rejse, naturligvis).

Se relevante link: https://www.nortlander.dk/tryg-paa-skiferie

Til sidst

Der tages forbehold for mindre fejl i teksten. Klubben håber, at vi har vækket din skiappetit og at du vil være med på dette års syd tur. Hvis du har spørgsmål, kontakt gerne Hanne Dybdahl, tlf 2635 8044, Hanne@bossanova.dk.