Nordtur 2024

Så er der er åbent for tilmeldingen til Bossanovas Nordtur 2024 til Hemsedal

To skiløbere står på toppen af en piste og nyder udsigten

December er traditionen tro lig med en lang skiweekend på de norske pister sammen med gamle og nye skivenner i Bossanova. Det er turen for alle – børn, voksne, nybegyndere og øvede. Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på.

Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. 3 dages liftkort og skiundervisning er inklusiv i prisen.

Turen foregår fra den 6. – 8. december 2024

I år skal vi igen bo på SkiStar Lodge Alpin, 14 personers lejligheder med super beliggenhed ved skicenter, tæt på skiudlejning og butikker. Ski-in-ski-out fra fredag morgen til søndag eftermiddag.

Der er mulighed for ankomst (tjek-ind) fra torsdag 5. december kl.17, og tjek-ud mandag 9. december kl.11. Ekstra overnatninger og liftkort kan tilkøbes. Turen er arrangeret som bus eller kør-selv.

Området

Hemsedals skiområde strækker sig fra 620–1450 meter over havets overflade, og vintersæsonen varer helt frem til begyndelsen af maj.

Hemsedal byder på eventyrligt skiløb fra tre forskellige toppe. Længste piste er 6 km fra toppen til bunden af skisystemet. Her er pister i alle sværhedsgrader og friløb i skoven eller på uberørte fjeldsider, kun få skridt fra pisterne.

Børneområdet i Hemsedal ligger i bunden af skiområdet lige udenfor SkiStar Lodge Alpin. Her er alt tilpasset til børn og begyndere med knaplifte, transportbånd og nemme skiløjper.

På bakke nr. 32 i Hemsedals skiområde ligger en Fun Ride med hop, bump og velodromkurver.

Indkvartering og forplejning, ski in – ski out

Indkvarteringen finder sted i 14 personers lejligheder på SkiStar Lodge Alpin, ved Hemsedal skicenter i bunden af terrænet.

Forplejning står man traditionen tro selv for i lejlighederne. Indkøb koordineres hjemmefra. Indkøbte varer bliver transporteret med i bussen eller biler. Der er muligheder for indkøb ved skicenter, men udvalg er begrænset og dyrt. Mere info herom når turen nærmer sig.

Transport

Du kan vælge mellem transport med luksus-hvilebus eller kør-selv. Der er 44 pladser i bussen, hvor alle sæder vender fremad. Der er seating i bussen, så deltagere kan sidde sammen med familie og/eller venner.

Bussen afgår fra Herlev station torsdag den 5. december kl. 18.00, og ankommer til Hemsedal tidligt fredag morgen. Bussen er retur på Herlev station ca. kl. 6.00 mandag morgen den 9. december.

Hemsedal er en god kør-selv destination med en fornuftig afstand fra Danmark og gode tilkørselsforhold. Med i prisen, er der mulighed for tjek-ind fra torsdag kl. 17 og tjek-ud mandag formiddag kl. 11.

Ekstra overnatninger og liftkort kan tilkøbes.

Undervisning

Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. Er du begynder skal du ikke holde dig tilbage. Begyndere er som altid meget velkomne. Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på. Der er 3×3 timers skiundervisning inklusiv i prisen. Børn skal være fyldt 6 år for at kunne deltage i undervisningen.

Bossanovas Nordtur er kendt for at være en familietur, og der er som sædvanlig separate hold for børn og unge under 16 år. Der gives ikke rabat for fravalgt undervisning.

Der er som udgangspunkt ikke undervisning for snow-board eller langrend. Hvis det er muligt at samle et hold (min. 5 personer), kan vi evt. oprettesådan et hold.

Undervisningen starter fredag eftermiddag. Lørdag og søndag er der skiundervisning om formiddagen.

Der kan bookes norsk skiskole fra 3 år. Se mere på skistar.com/no/hemsedal

Afterski

Normalt vil der være afterski fredag og/eller lørdag – for børn og voksne. Det foregår i en af lejlighederne eller på cafe i Skicenter. Information følger senere.

Priser 2024

Turen er en pakkerejse, og prisen er angivet pr. deltager og dækker valgt transportform, liftkort i tre dage, i 3 x 3 dages undervisning og indkvartering i 14 personers lejligheder inkl. slut rengøring og sengelinned. Ekstra overnatning og liftkort kan tilkøbes.

Med busKør-selv
Voksen (over 16 år)kr. 4.300,-kr. 2.800,-
Børn (2–15 år)kr. 4.000,-kr. 2.500,-
Børn under 2 år, som ikke skal have egen plads i hytte el. busGratisGratis
TilkøbPris
Indkvartering ekstra døgnkr. 1.800,-
Liftkort ekstra dagkr. 300,-

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding og betaling er 31.oktober 2024. Hvis der ikke er tilmeldinger nok på denne dato, aflyser vi og betaler indbetalte beløb tilbage.

For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2024/2025. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere på vores hjemmeside, om skiklubben, og hvordan du indmelder dig.

Du tilmelder dig turen ved at sende en e-mail til michael@bossanova.dk og samtidig indbetale det fulde beløb for turen på klubbens Nordturs-konto Reg nr.: 6610, Konto nr.: 2836244 (Husk at angive navn ved indbetaling).

I e-mailen skal du angive:

  • Navn på alle deltagere
  • Alder på børn, men gerne på alle deltagere (for optimal holdsammensætning)
  • E-mail og telefonnummer (telefonnummer for alle børn på skiskole)
  • Transportform (bus eller kør-selv)
  • Ønsker til indkvartering – hvem du gerne vil bo sammen med 
  • Kort beskrivelse af niveau og ”egen vurdering” (uger på ski/undervisning)

OBS – Du er først sikret en plads på turen, når vi har alle ovenstående oplysninger, har registreret din indbetaling, og du har modtaget en bekræftelse på dette pr. mail.

Skileje

Skileje kan bestilles via Hemsedals hjemmeside (link følger) Normalt får vi 20 pct. Skiudlejning ligger i Skicenter, tæt på hvor vi bor under turen.

Forsikring

Vær opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaler indbetalte beløb ved afbud efter 31. oktober. Afbestillingsforsikring skal bestilles hos dit eget forsikringsselskab.

Bossanova dækker ikke omkostninger ifbm. forsinkelser og relaterede følger.

Praktisk information

Primo november modtager du mere praktisk information om turen, lejlighedsfordeling, skileje og after-ski.

Turen er arrangeret af skiklub Bossanova, og er en non-profit pakkerejse til kostpris for klubbens medlemmer. Vi er ikke et rejseselskab, men et klub- og rejsefællesskab for alle interesserede. Bossanovas arrangører er selv med på turen som deltagere. Vi vil selvfølgelig være behjælpelige med gode råd og vejledning under turen. Alle henvendelse vedr. lejligheder og liftkort i receptionen på SkiStar Lodge Alpin.

Har du yderligere spørgsmål til turen, kontakt os endelig.

Michael Vihlmann Jensen: E-mail: michael@bossanova.dk, mobil: +45 23 61 62 20

Niels Kristensen: mobil: +45 60 22 59 36


Vi glæder os til at se jer på årets Nordtur.

Michael og Niels