Campitello de Fassa
Avanti avanti avanti!!! Skiklubben Bossanova skal til Campitello ved Canazei, Italien uge 11, 2024.
Turen er åben for tilmeldinger.
Området
Turen er med et Dolomiti Superski liftkort, som giver adgang til et fantastisk skiområde bestående af 8 separate ski områder, Val di Fassa, Val Gardena, Alta Badia, Arabba, Cortina d’Ampezzo, Civetta mm i et stort sammenhængende område på totalt 1220 kilometers pister. Her findes pister til alle niveauer og evner!
Vi bor i Campitello, som er startpunktet for Col Rodella – Belvedere skiområdet på 2480 moh. Til begyndere og let øvede anbefales at tage til Belvedere, hvor der findes velplejede brede blå boulevarder og til de øvede at tage til Rodella for de gode røde pister.
Campitello har forbindelse til den berømte “Sella Ronda” ski tur. Sella Ronda passerer gennem fire dale – Val Gardena, Val di Fassa, Val di Alta Badia, Val di Livinallongo og 4 bjergpas – Passo Sella, Passo Gardena, Passo Pordoi og Passo Campolongo. Der findes en orange med-ur rute og en grøn imod-ur rute.
Det første og lidt sværere skiområde fører langs de orange pile i urets retning og er cirka 37 km lang, de fleste pister er røde. Det lidt nemmere skiområde fører langs de grønne pile mod urets retning, den største del af pisterne er blå og den er i alt et par kilometer mindre. Man kan køre hele ruten på 4 timer eller køre den som en dagstur. Alle ski områder er forbundet med gratis skibusser.
Et par kilometer fra Campitello findes Possa di Fassa og Alba med hovedsageligt røde pister. Ovenover Alba starter en 15 km sort piste, som er en af regionens sejeste piste med den vanskelige 3 km lange Pista Ciampac med et 658m vertikal fald. Derudover, ved skistadionen Pozza di Fassa, er den 1,6 km røde og sorte Aloch-piste, åben onsdag og fredag fra kl. 19.30 til 22 til natskiløb.
Byer
Campitello er med sine 700 indbyggere en forstad til Canazei og den mest livlige by i dalen efter Canazei. Der findes en del barer, pubs og diskoteker, der indbyder til underholdning og fornøjelser.
Ton Tin rock bar og Da Giulio er nogen af de vel besøgte barer. Endnu mere partystemning finder afterski fans i Canazei, der ligger 2 km væk, hvor man kan feste på barer og diskoteker indtil sent.
Campitello’s historisk kvarter hedder Pian, som er en gamle Ladin bosættelse og området er beskyttet af special lov.
Hotellet
Villa Ruggero Wine Hotel er et lille intimt og hyggeligt hotel i Campitello og hele hotellet er reserveret til 26+ personer. Det har italiensk charme, atmosfære i ældre stil og sin egen bar. Hotellet drives af venneparret Stefano og Davide, som begge har passion for god mad og vin. Stefano er master chef og Davide er kyndig vin sommelier.
Opholdet inkluderer halvpension, som består af en morgenmadsbuffet og en 3 retters aftenmenu med bordservering. Alle retterne er af omhyggeligt udvalgte råvarer fra de forskellige regioner i Italien. Der kan forventes forkælelse med god mad og vin. Se https://villaruggero.com
Værelserne rummer fra 1 til 4 personer (4 enk, 6 dbl, 3 triple, 2×2). Alle er indrettet hyggeligt med rustikke fyrtræsmøbler, tv, wifi og eget bad med hårtørrer. Der findes et familie værelse 2×2 til 4 personer med 2 separate værelser, som deler et badeværelse. Vi må finde ud af sammen om, hvem der får det 2×2 familie værelse, som udløser 250 kr rabat pr person.
Bliver vi flere end 26 personer, må vi evt. finde ud af, om vi kan fylde triple værelser. Generelt kan værelserne være forskellige i indretning, størrelse og med eller uden balkon. Senge i dbl værelserne kan være dobbelt senge, som ikke kan skilles fra hinanden.
Der findes en udendørs sauna på hotellet.
Skileje
Skilink har en aftale om diverse skipakker med favorable priser hos Euroski skibutik, som ligger 250 m fra hotellet. Se skileje priser i tilmeldingsskemaet.
Undervisning eller off-piste guide
Turen er primært for øvede voksne ski entusiaster og opefter. Vi benytter, hvor muligt, danske instruktører, men kan ved for få tilmeldte, økonomi, for store spredninger i niveauet osv, blive nødt til, at benytte en kvalificeret lokal skiskole.
Alle tilbydes 3-4 dages undervisning på i alt 15 timer. Holdene, 7-9 personer, inddeles hjemmefra men der kan, ved behov, justeres på destinationen. For at vi kan placere alle på det niveaumæssige rigtige hold, er det vigtigt, at du udfylder tilmeldingsskema om antal uger på ski og antal ugers undervisning.
Du kan også vælge at køre 2 dages off-piste, evt. delt i ½ dage, med lokal bjergguide i stedet for undervisning. Off-piste tilbuddet er dog med forbehold for, at vi får tilstrækkelige tilmeldte (minimum 5) på hvert hold. Ved for få tilmeldte eller for forskellige niveauer, kan deltagere enten tilbydes alm. undervisning, reduceret antal off-piste timer eller tilbud om merbetaling for oprettelse af mindre hold.
De meget kendte off-piste ture i området omfatter Laste/Lusia, Sass Pordoi/Val Lasties, ved Marmolada gletcher og ved Passo S. Pellegrino/Col Margherita.
Din tilmelding til undervisning eller off-piste, er som udgangspunkt bindende, da der skal beregnes økonomi for antal instruktører / bjergguider. Kontakt arrangør, hvis der er spørgsmål.
Transport med fly
Forventet afgang | Kastrup – Innsbruck, lørdag kl. 09:25 – 13:15 den 09.03.2024 |
Forventet retur: | Innsbruck – Kastrup, lørdag kl. 14:25 – 16:15 den 16.03.2024 |
Transfer | Innsbruck Lufthavn – Campitello ca. 3 – 3½ timer |
Bagage
1 stk bagage på max 20 kg samt 1 stk håndbagage på max 5 – 8 kg. Se Tillæg for ski med fly.
Priser
Priserne fremgår af nedenfor stående skema. Prisen dækker fly, transfer, hotel med halv pension, 6 dages Super Dolomiti liftkort til (1220 km piste) og undervisning eller off-piste guide.
Delt dbl. værelse | Enkeltværelse |
12.450 kr. | 13.350 kr. |
Tillæg
Ski med fly er 500 kr. Dette omfatter 1 par ski, stave + 1 støvletaske og skal bestilles på forhånd.
Se skileje priser i tilmeldingsskemaet.
Fradrag
Senior rabat på 280 kr for liftkort (fødselsdato før 08 marts 1958).
Der er rabat på liftkort for dem under xx år.
Kør selv er -2300 kr pr per. Bus er -1300 kr pr per. Kontakt arrangøren, hvis det er aktuelt.
Tilmelding / Betaling
Tilmeldingsfrist 18. september 2023.
Der håbes, at I vil tilmelde jer tidligt, så jeg har en ide om, hvad der skal planlægges. Der er Fri afbestilling til 01.09.2023. Efter 01.09 kan jeg tilbyde plads på turen i den udstrækning, jeg kan få værelser og flypladser.
Udfyld venligst tilmeldingsskemaet og send det til Howard på howard@bossanova.dk
Du er tilmeldt, når vi har modtaget din indbetaling af depositum på 1.500 kr. pr deltager og vi har modtaget dit tilmeldingsskema. Der indbetales til reg.nr. 6610 konto nr. 0002836236. Du modtager en bekræftelse på mail, når vi har din tilmelding. Husk at angive navn/navne, Campitello u.11 ved alle indbetalinger.
Restbeløbet skal indbetales 6 uger inden afrejse. Senest søndag d. 24.01.2024
For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2023/2024. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om, hvordan du bliver det, på vores hjemmeside under »Bliv Medlem«
Du skal desuden være opmærksom på, at klubben som udgangspunkt ikke tilbagebetaler det indbetalte ved afbud efter 01.09.2023, med mindre pladsen kan afsættes til anden deltager uden omkostninger for klubben.
Afbestillingsregler er følgende
Se link: https://www.skilink.dk/rejsebetingelser
- Ved afbestilling mere end 42 dage før afrejse er afbestillingsgebyret det indbetalte depositum samt eventuel afbestillingsforsikring.
- Ved afbestilling mellem 42 og 15 (begge inkl.) dage før afrejse er afbestillingsgebyret 50 % af rejsens totale pris, dog minimum det indbetalte depositum samt eventuel afbestillingsforsikring.
- Ved afbestilling senere 15 dage før afrejse er afbestillingsgebyret 100% af rejsens totale pris.
- Det er ikke muligt at få refunderet enkeltdele af pakkerejsen ved afbestilling.
Forsikring
Som medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund er du dækket af den kollektive idrætsrejseforsikring i TRYG når du deltager på skiklubbens ture. Forsikringen dækker individuelle idrætsudøvere og hold, lønnede og ulønnede trænere og instruktører, andre ansatte, frivillige ledere og dommere under rejser og ophold i udlandet, når de sikrede personer er udsendt af en forening eller forbund på en idrætsrejse. Afbestillingsforsikring kan bestilles hos eget forsikringsselskab eller hos rejsebureauet.
Se https://www.idraettensforsikringer.dk for forsikringsbetingelserne.
Familie medlemmer over 18 år, skal være et selvstændig medlem i klubben for at være dækket, uanset om de er hjemmeboende.
Italienske myndigheder har indført et krav om obligatorisk ansvarsforsikring, når man deltager i skisportsaktiviteter på de italienske skisportssteder. Italien er i forvejen et af de mest restriktive skisportsnationer, når det kommer til sikkerhed. Ansvarsforsikringen, som nu er blevet obligatorisk i Italien, hører under indboforsikringen. Hvis ikke der kan vise en forsikringspolice, kan du få en bøde på mellem 100 og 150 Euro og få liftkortet inddraget. Medbringes på engelsk.
Forbehold / Yderlige forhold
Værelser kan være forskellige i indretning, størrelse og med eller uden balkon. Senge i dbl værelserne kan være med madrasser, som ikke kan skilles fra hinanden.
Arrangører
Howard Jack Riley / 2758 8044 / Howard@bossanova.dk
Skilink er teknisk arrangør.
Ski fakta, links m.m.
Byens højde | 1.450 m.o.h. |
Højeste skiløb | 3.250 m.o.h. |
Laveste skiløb | 1.140 m.o.h. |
Antal km pister | 1.220 km |
Nærmeste lift | 200 m |
Nærmeste skibus | 150 m |
Euroski skiudlejning | 250 m |