[vc_row padding_top=”0px” padding_bottom=”0px” border=”none”][vc_column width=”1/1″]

Sydtur uge 3 – St. Anton


[/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″]

Årets tidlige sydtur i uge 3 går til St. Anton. St. Anton behøver ikke nærmere introduktion. Det er et skimekka med fantastisk skiløb. Der er 280 km. pister i alle sværhedsgrader, og der er rigtig gode muligheder for offpiste.  Der er pister til alle niveauer – lige fra begynderne til de rutinerede. St. Anton er en superhyggelig by med god østrigsk alpestemning, masser af hyggelige barer og restauranter samt gode shoppemuligheder. Og så har St. Anton afterski i verdensklasse med legendariske mooserwirt, der ligger uden for kategori. Det bliver ikke meget bedre.

Konceptet er det samme, som de tidligere år. Vi flyver, vi kører i bus, vi står på ski, vi står rigtig meget på ski, vi står enormt meget på ski, kører i bus og så flyver vi hjem igen. Indimellem vil der også blive tid til en stor fadøl (eller 2) og mulighed for at synge med på et par østrigske slagerhits. Afrejse lørdag den 10. januar 2015 og hjemkomst lørdag den 17. januar 2015.

Vi rejser med Slopetrotter, og skal bo på Hotel Alpenhof med halvpension. Hotellet har wellness med sauna, dampbad og en udendørs jacuzzi.

For 8495 kr. får du følgende:

  • Fly t/r København – Innsbruck og transfer til hotellet
  • Ophold i dobbeltværelse på Hotel Alpenhof
  • Morgenmadsbuffet alle dage.
  • Tre-retters menu alle dage.
  • 6-dages liftkort til hele området.

Vi skal allerede køre fra St. Anton kl. 12.00 den sidste lørdag, så der er desværre ikke meget tid til skiløb den dag. Det koster 295 kr. for hvert par ski man skal have med flyveren.

Til dem der har lyst eller behov, kan der arrangeres skiundervisning, offpiste guide mv.

For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2014/2015. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om, hvordan du bliver det på vores hjemmeside.

Der er et begrænset antal pladser, så vi kører det sædvanlige først til mølle princip. Tilmelding sker ved at sende en mail til Bjørn på  bjorn@bossanova.dk med navn, adresse, mobiltelefonnr. og e-mail. Så modtager du oplysninger om indbetaling af depositum. Betaling af skitransport sker ved indbetaling af restbeløbet. Evt. afbestilingsforsikring kan klares gennem Slopetrotter ved tilmelding. Check lige med dit eget forsikringsselskab. Det kan sikkert gøres billigere.

Sidste tilmeldingsfrist er den 1. oktober 2014.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Bjørn på  bjorn@bossanova.dk .

Yderligere oplysninger
Hjemrejseforsikringen er dækket af dit medlemskab af Dansk Skiforbund (Danmarks Idrætsforbund). Se forsikringsbetingelserne på www.willis.dk. Du skal være særlig opmærksom på forsikringsbetingelserne, hvis du køre off-piste.
På hjemmesiden www.willis.dk, kan man få yderligere oplysninger omkring forsikringsvalg.

[/vc_column][/vc_row]