Nordtur 2020

Aflyst pga Corona

Den sidste weekend i november/første weekend i december er traditionen tro lig med en lang skiweekend på de norske pister sammen med gamle og nye skivenner i Bossanova.

Turen foregår fra den 26. november til den 30. november 2020.

Igen i år har vi lejet hytter på Veslestølen i Hemsedal, så vi kan ski in – ski out fra fredag morgen til søndag eftermiddag. 

Gennemførelse af turen er betinget af, at Corona-situationen i Danmark og Norge er under kontrol, og der ikke er rejserestriktioner for ind- og udrejse.

SkiStar kan i øjeblikket ikke bekræfte eksakt sæsonstart, men bestilling af indkvartering for vintersæson 2020/2021 er åben, men de tager forholdsregler baseret på myndighedernes retningslinjer og generelle råd. Som situationen er nu, kan vi afbestille hytter (og bus) indtil 4. november 2020 og få alle indbetalte beløb tilbage.

Norge indførte lørdag den 22. august krav om 10 dages karantæne for alle indrejsende fra Region Hovedstaden. Karantænereglerne omfatter i forvejen Region Sjælland, Midtjylland og Færøerne. Det sker på baggrund af den seneste smitteudvikling i Danmark.

Derfor kan vi først endeligt bekræfte om turen bliver gennemført den 4. november.

Efter den 4. november kan vi få indbetalte beløb retur, hvis ski-anlægget ikke er åbent pga. snemangel, eller hvis det er nødvendigt at komme i karantæne for at komme til Norge, eller Danmark lukker grænsen mod Norge.

Nedenfor kan du læse mere om transport, indkvartering, undervisning, tilmelding og priser.

Området

Hemsedal er kendt som de skandinaviske alper og byder på skiløb fra tre toppe, alle over 1000 meter. Længste piste er 6 km fra toppen til bunden. Her er pister i alle sværhedsgrader med freeskiing i birkskov eller på uberørte bjergsider.

Børneområdet i Hemsedal ligger i bunden af skiområdet lige ved døren til SkiStar Lodge. Her er alt tilpasset til børn og begyndere med knaplifte, transportbånd og nemme skiløjper.

Fakta Hemsedal

  • Antal lifter: 21
  • Antal pister: 53
  • Højeste punkt: 1450 m.o.h
  • Fallhøjde: 830 meter
  • Piste km i alt: 48 km
  • Snow Park: Ja
  • Fun Ride: Ja
  • Børneområde: Ja
  • Skibus: Ja (begrænset i nov/dec)
  • Aftenskiløb: Ja (begrænset i nov/dec)

Indkvartering og forplejning, ski in – ski out

Indkvarteringen finder sted i 12-personers hytter på Veslestølen. Hytterne ligger lige ved pisten, så man kan klikke skiene på ved døren og køre på ski hjem igen.

Forplejning står man traditionen tro selv for i hytterne (mere info herom, når turen nærmer sig). Indkøbte varer bliver transporteret med i bussen.

Det er muligt at leje babysenge og babystole i Hemsedal Servicecenter. Kontakt evt. arrangørerne, så sørger vi for, at det står klar i hytten ved ankomst.

Transport

Du kan vælge mellem transport med luksus-hvilebus eller kør-selv. Der er 44 pladser i bussen, hvor alle sæder vender fremad og air-con system udskifter luften ca. 100 gange i timen. Luft indblæses ind over sæde og suges ud fra gulvet under samme sæde, hvilket sikrer en reduceret smitterisiko via aircon-systemet.

Bussen afgår fra Herlev station (P-plads ved Aldi) torsdag den 26. november kl.18.00, og er retur mandag den 30. november om morgenen ca. kl. 6.00 på samme P-plads.

Hemsedal er også en god kør-selv destination med en fornuftig afstand fra Danmark med gode tilkørselsforhold. Der er mulighed for ankomst fra torsdag kl. 17 og afrejse mandag formiddag kl.11. Det er inkluderet i prisen. Det er også muligt at ankomme allerede onsdag aften. Prisen for en ekstra overnatning er 1.500 kr. pr. hytte.

Undervisning

Bossanovas dygtige instruktører vil sørge for kompetent og inspirerende skiundervisning på alle niveauer. Begyndere er som altid meget velkomne og Nordturen er en rigtig god måde at stifte bekendtskab med skiløb på. Der er 3 ✕ 3 timers skiundervisning inklusiv i prisen. Børn skal være fyldt 6 år for at kunne deltage i undervisningen.

Bossanovas Nordtur er kendt for at være en familietur, og der er som sædvanlig separate hold for børn og unge under 16 år. Der gives ikke rabat for fravalgt undervisning. Der er ikke undervisning for snow board eller langrend.

Undervisningen starter fredag eftermiddag. Lørdag og søndag er der skiundervisning om formiddagen.

Afterski

Pga. Corona-situationen, vil vi ikke afholde fælles afterski i år. Der er selvfølgelig op til hver enkel hytte at holde afterski i hytterne.

Priser 2020

Turens pris er angivet pr. deltager og dækker: Valgt transportform, liftkort i tre dage, indkvartering i 12 personers hytte inkl. slutrengøring samt undervisning i 3 ✕ 3 timer.

DeltagereMed busKør selv
Voksen (over 16 år)kr. 3.150,-kr. 2.150,-
Børn (7–15 år)kr. 2.850,-kr. 1.850,-
Børn (2–6 år)kr. 1.650,-kr. 650,-
Børn under 2 år, som ikke skal have egen plads i hytte el. busGratisGratis

OBS – Prisen gælder, hvis man tilmelder sig (og betaler) inden 15. oktober. Der tillægges gebyr på 200 kr. ved senere tilmelding.

Tilmelding

For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2020/2021. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om hvordan du bliver det på siden »Bliv medlem«.

Du tilmelder dig turen ved at sende en e-mail til michael@bossanova.dk og samtidig indbetale det fulde beløb for turen på klubbens Nordturs-konto Reg nr.: 6610, Konto nr.: 2836244. (Husk at angive navn ved indbetaling).

I mailen skal du angive:

  • Navn på alle deltagere
  • Alder på børn, men gerne på alle deltagere (for optimal holdsammensætning)
  • E-mail og telefonnummer (telefonnummer for alle børn på skiskole)
  • Transportform (bus eller kør-selv)
  • Ønsker til indkvartering – hvem du gerne vil bo sammen med 
  • Antal uger på ski heraf antal uger med undervisning, samt kort beskrivelse af jeres niveau

OBS – Du er først sikret en plads på turen, når vi har alle ovenstående oplysninger, har registreret din indbetaling, og du har modtaget en bekræftelse på dette pr. mail.

Du skal desuden være opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaler det indbetalte beløb ved eventuelt afbud. Afbestillingsforsikring skal du bestille hos dit eget forsikringsselskab. Skulle det ske, at du må melde afbud, anbefaler vi dog at du kontakter arrangørerne hurtigst muligt, da det kan være, at der er deltagere på venteliste som kan overtage pladsen, så du kan få deltagerbeløbet tilbage.

Skileje

I kan selv bestille ski via Hemsedals hjemmeside. I kan få 20 pct. rabat på skileje, hvis I bestiller inden 5. november.

Du kan bestille her: https://www.skistar.com/da/online-booking/Rental?r=4&p=20181116&du=0

Bemærk – udlejningsski skal hentes/afleveres i skiudlejning ved bund af pister/lifter. Vi bor oppe på bjerget, så i skal ned og hente/aflevere ski efter ankomst/afgang til/fra hytter. Der kører ski-busser, men ikke særlig regelmæssigt så tidlig på sæsonen. Lej eventuelt ski hjemmefra eller lav en aftale med kør-selv deltagere.

Forsikring

Afbestillingsforsikring kan du bestille hos dit eget forsikringsselskab eller hos rejsebureauet

Børnepasning

Børn i alle størrelser er meget velkomne på Nordturen også de helt små.

Der kan bookes norsk skiskole fra 3 år. Se mere på https://skistar.com/no/hemsedal

Praktisk information

Primo november modtager du praktisk information om turen, hytteinddeling mv. og evt. aflysning (senest 4. november)

Arrangører

Har du yderligere spørgsmål til turen, kontakt os endelig.

Michael Vihlmann Jensen: michael@bossanova.dk, mobil +45 23 61 62 20

Niels Kristensen: mobil +45 60 22 59 36

Corona

Udenrigsministeriets nyeste udvikling mht. rejser til/fra Norge på 
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/norge/

Se mere på:
https://www.skistar.com/da/myskistar/kundeservice–support/information-om-corona/

Vi glæder os til at se jer på årets Nordtur.

Michael og Niels