Sydtur ‘Classic’ 2020

Så er der åben for tilmeldingen til Bossanovas ”klassiske” Syd tur 2020. Turen går til Tignes Val Claret, Frankrig uge 12.

Vi gentager succesen fra 2019 og gentager introduktionen:

Tignes Val Claret ligger i 2100 meters højde og hænger sammen med Val d’ Isere. Skiområdet byder på hele 350 kilometer fabelagtigt skiløb. Alt dette er bundet sammen af et moderne og effektivt liftsystem. Der er pister for enhver smag, begynder område omkring Tignes, hyggelige skovpister, stejle pukkelpister, Grande Motte gletscheren 3300moh og mulighed for udflugter i det store område. Og masser af enestående off-piste. Som altid er der selvfølgelig afterski og hygge med nye og gamle ski venner på programmet.

Byen
Tignes Val Claret er en moderne by med flot arkitektur, bygget op omkring skisport. Der er alle mulige faciliteter og gode indkøbsmuligheder med et stort udvalg i butikker, barer, caféer og restauranter. Der findes også Michelin stjerner og international pris-vindende pizza restauranter.

Hotel
Vi bor igen på Hotel Curling, som ligger lige midt i Tignes Val Claret. Hotellet er ikke luksus men har charme og atmosfære. Nortlander rejsebureau driver hotellet med dansk personale og konceptet er enkelt, der skal spises godt og det skal være hyggeligt. Det er særdeles tæt på skiområdets mange pister og lifte. Vi bor kun 3 minutter fra liften og mindre end 6 minutter eller 200 meter fra nærmeste pist, hvis sneen er til det, kan man næsten glide på ski til hotellet.
Hotellet har en forholdsvis lille restaurant, hvor der er plads til max 60 gæster. Om aftenen køres derfor double-seating. Vores spisetid vil være kl 18 samlet, som sidste år, lidt tidligt men så er der mulighed for hygge i baren efterfølgende Den hyggelige spisesal har en fin udsigt ud over centrum af Tignes Val Claret. Der er en solid morgenbuffet og hver aften serveres en lækker 3-retters aftenmenu.
Derudover har hotellet sit eget hyggelige loungeområde med bar, som udelukkende er til hotellets gæster. Hotellet har også en offentlig bar, T!bar, som ligger under hotellet og også er åben for gæster udefra.

Alle værelser har badeværelse og balkon med udsigt. Alle senge i dbl værelserne er 2 senge, som kan skubbes fra hinanden.  Der findes også dbl værelser som er større i m2 med plads til en opredning.

Vi har reserveret 38 pladser på dette hotel og ønske om nordvendt eller sydvendt værelse, vil blive booket efter først til mølle princip.

Undervisning / off-piste guide
Alle tilbydes 3-4 dages undervisning på i alt 15 timer. Holdene inddeles hjemmefra, men der vil, ved behov, justeres på destinationen. For at vi kan placere dig på det niveaumæssige rigtige hold, er det vigtigt, at du udfylder tilmeldingsskema om antal uger på ski og antal ugers undervisning.
Vi benytter, så vidt muligt, klubbens egne instruktører, men kan ved for få tilmeldte begyndere eller andet, blive nødt til at benytte den lokale skiskole. Børn skal være fyldt 6 år for at kunne deltage i undervisningen. Der tages forbehold for få tilmeldte eller forskellige niveauer og vi kan blive nødt til at sætte børn på et voksenhold eller blive nødt til at benytte den lokale skiskole i samråd med forældre.

Du kan også vælge at køre 2 dages off piste, evt. delt i ½ dage, med lokal bjergguide i stedet for undervisning. Vi håber, vi kan tilbyde hold på flere niveauer. Off-piste tilbuddet er dog med forbehold for, at vi får tilstrækkeligt tilmeldte (minimum 5) på hvert hold og niveauet på holdene er homogent. Ved for få tilmeldte eller for forskellige niveauer, vil der tilbydes alm. undervisning. De tidligere år der det dog lykkedes at have mindst 1 hold.

Din tilmelding til undervisning eller off-piste er som udgangspunkt bindende, da der skal beregnes økonomi i forhold til antal instruktører / bjergguider. Kontakt arrangørerne, hvis der opstår et behov.

Transport med fly
Afgang:
Kastrup – Grenoble lørdag d. 14. marts kl. 17:30.
Retur: Grenoble – Kastrup lørdag den 21. marts kl 14:30
Transfer tid: Grenoble – Tignes ca 3 timer.
Transport af ski: Dette skal bestilles på forhånd. En skitransport inkluderer en skitaske med et par ski og stave, samt en støvletaske med et par støvler.

Priser
Priserne fremgår af nedenstående skema. Prisen dækker fly, transfer, indkvartering med halv pension, 6 dages liftkort til Espace Killy (Tignes/Val d’Isere) og undervisning eller off-piste guide.

Dbl. Nordvendt Dbl. Nordvendt
større rum med
plads til
opredning
Dbl. Sydvendt Dbl. Nordvendt
som 
enkeltværelse
9200 kr.9400 kr.9500 kr.11.800 kr.

Tillæg
Ski med fly 450 kr.
Skileje (se tilmeldingsskema, jvf Nortlanders hjemmeside).

Fradrag
Ved tilmelding før 1. september 2019 er der 200 kr rabat pr person.
Senior: -400 kr. rabat for liftkort (født før 30.01.1955).
Børn: kontakt venligst arrangør.

Tilmelding / Betaling
Tilmeldingsfrist 30. oktober 2019.
Den tidlige tilmeldingsfrist er bureauets krav og vi håber, I vil melde jer tidligt til. Efter 30.10.2019 kan vi tilbyde plads på turen i den udstrækning, vi kan få værelser. Du er altid velkommen til at forhøre dig hos arrangørerne.

Tilmeldingsskema – klik her!

Udfyld venligst tilmeldingsskemaet og send det til Tina på e-mail: Tina@bossanova.dk.
Du er tilmeldt, når vi har modtaget din indbetaling af depositum på 1.500 kr. pr deltager og vi har modtaget dit tilmeldingsskema. Der indbetales til reg.nr. 6610 konto nr. 2836236. Du modtager en bekræftelse på mail, når vi har din tilmelding. Husk at angive navn ved alle indbetalinger.

Restbeløbet skal indbetales senest d. 8 januar 2020.
For at deltage på turen, skal du være medlem af Bossanova og have betalt kontingent for sæsonen 2019/2020. Er du endnu ikke medlem, kan du læse mere om, hvordan du bliver det, på vores hjemmeside www.bossanova.dk
Du skal desuden være opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaler depositum ved eventuelt afbud. Kun hvis pladsen kan afsættes uden omkostninger for arrangørerne til anden deltager. Du kan trygt tilmelde dig allerede nu, der er fri afbestilling indtil 31.08.2019.

Skileje
På Nortlander hjemmeside, www.nortlander.dk, kan du finde information om diverse skipakker og priser. Når du har besluttet dig for, hvad du evt. vil leje, udfylder du vores tilmeldingsskemaet med pris og navn på valgte pakke. Spørgsmål angående skileje henvises også til Nortlander på tlf 7010 5095.

Forsikring
Hjemrejse/ulykkesforsikring er dækket af dit medlemskab af Bossanova Skiklub under Dansk Skiforbund og Danmarks Idrætsforbund. Se www.idraettensforsikringer.dk for forsikringsbetingelserne. Kontakt Tryg eller DIF for at høre nærmere. Afbestillingsforsikring kan du bestille hos dit eget forsikringsselskab eller hos rejsebureauet.

Har du yderligere spørgsmål, kontakt os endelig. Vi håber naturligvis, vi har vækket din skiappetit og at du vil deltage på dette års syd tur 😉

Arrangører på denne tur
Hanne Dybdahl, tlf 2635 8044, Hanne@bossanova.dk
Tina Lorenzen, tlf 4033 1516, Tina@bossanova.dk
Nortlander Ski-Tours

Ski fakta vedr. Tignes                                             

  • Byens højde                                   2100 moh
  • Antal lifte                                       145
  • Højeste skiløb                                3450 moh
  • Antal km pister                               350 km
  • Længste piste                                10 km
  • Afstand til lift fra hotel                     250 m
  • Afstand til piste fra hotel                  200 m 
  • Skiudlejning med Nortlander            200 m
  • Centrum Tignes Val Claret               0 m
  • http://bossanova.dk/
  • https://en.tignes.net/
  • www.idraettensforsikringer.dk
  • https://www.nortlander.dk/skiferie/frankrig/tignes